1. søndag i advent. Egil Kolind i samtale med Andreas Riis Damgaard

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

”Banke, banke på”. I podcasten til 1. søndag i advent taler Andreas Riis Damgaard, sognepræst i Præstevang Kirke, Hillerød, med Egil Kolind, der er kantor i Roskilde Domkirke, om indgange, porte og døre. For adventstidens og kirkeårets begyndelse leder både tankerne hen på den lilla farve, der symboliserer bod, fastetid og ventetid, men også på den hvide farve med fest, trompeter og procession. Samtalen kommer rundt om kirkemusik, salmer, forskellen på konger på æsler og heste, hebraisk poesi og en kort udgangsreplik fra romanaktuelle Michel Houellebecq.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site