11. s. e. trinitatis. Rikke Vestergaard i samtale med Hannah Lyngberg Larsen
Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Categories:
Skal man i kirke for at finde ud af, at man er unik og enestående – eller skal man afsted for at få lov til bare at være et menneske ligesom alle de andre? Kender vi hykleriet og den falske beskedenhed? Og hvornår er det, at vi finder dét frem? Hannah Lyngberg Larsen, Søndre Sogn, Viborg, taler med sognepræst i Skovby og Galten, Rikke Vestergaard, om prædikenteksten til 11. søndag efter trinitatis, hvor Jesus fortæller lignelsen om farisæeren og tolderen i templet.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.