14. søndag efter trinitatis. Lars Gustav Lindhardt i samtale med Peter Nejsum

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Teksten 14. søndag efter trinitatis handler om, hvordan Jesus ved Bethesda dam helbreder den lamme, som har ligget 38 år og ventet på et mirakel. Hvorfor spørger Jesus egentlig den lamme, om han vil være rask? Er det ikke ret indlysende? Og hvad er det for en livssituation, han er i ved at være ubevægelig i så mange år? Hvor kan vi se os selv? Og hvad gør det ved ham, at Jesus pludselig skaber bevægelse i hans liv? Og hvordan gør Han det i vores? Disse spørgsmål rundes i samtalen mellem sognepræst Lars Gustav Lindstrøm Lindhardt, Frederiksberg, og sognepræst Peter Nejsum, Brønshøj.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site