16. søndag efter trinitatis. Ulla Morre Bidstrup i samtale med Peter Nejsum

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Hvordan kan det døde kaldes ud til livet? Opvækkelsen af Lazarus giver anledning til at overveje, hvordan døden ikke kun er den fysiske død, der venter for enden af livet, men er noget, der forfølger os livet igennem i form af særlige erfaringer af ensomhed, depression og forladthed. I dette afsnit af Prædiken på vej taler sognepræst i Brønshøj Peter Nejsum med uddannelsesleder i FUV Ulla Morre Bidstrup om teksten til 16. søndag efter trinitatis, og kommer med bud på, hvordan det kald, som Jesus kalder Lazarus ud af graven med, lyder i vores liv.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site