19. søndag efter trinitatis. Peter Fredensborg i samtale med Solvej Paabøl Andersen

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

En samtale mellem to Billund-præster, Peter Fredensborg og Solvej Paabøl Andersen, om teksten til 19. søndag efter trinitatis, der også kunne kaldes ’Fællesskabets søndag’ – både med tanke på epistelteksten, og fordi det handler om discipelkaldelse. Hos Johannes beskrives det på en opremsende måde, som i første omgang rejser spørgsmålet: Hvad kommer det mig ved? Ligesom de gentagne imperativer ”Kom og se!” og ”Følg mig” kan kalde på modstand. Men de kan også ses som en invitation; til at gøre sig sine egne erfaringer med at tage evangeliet med sig ud i hverdagen og til at være i Guds åbne favn – for det er ikke en invitation fra hvem som helst. Selv om der er ligheder mellem de møder og følgeskaber, der beskrives i evangelieteksten, og dem, vi kender fra vores hverdag, så er der også afgørende forskelle.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site