2. s. e. helligtrekonger. Marie-Louise Impgaard Sørensen i samtalen med Susanne Worm Steensgaard
Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Categories:
Forvandlingen af vand til vin ved brylluppet i Kana er det første af de syv tegn, som beskrives i Johannesevangeliet. Tegnene kan ses som spor, steder, hvor Jesus har været, og hvor Guds herlighed åbenbares. Samtalen mellem sognepræst ved Kastrup Kirke, Susanne Worm Steensgaard, og Marie-Louise Impgaard Sørensen, konstitueret hospitalspræst ved Herlev Hospital handler også om, hvordan den forvandlingens kraft kan være til stede i bønnen – særligt erfaringsnært i samtaler og i bøn med patienter og pårørende.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.