2. søndag efter påske. Marianne Frank Larsen i samtale med Ane Ørgård Bramstoft

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

I Ravenna findes en blå og gylden mosaik af den gode hyrde, der omsorgsfuldt tager sig af sine får. Hyrdestaven er et kors og med hænderne viser han sig som den gode hyrde, der er forbundet med sin far og som vil ofre sig for fårene. Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus, Marianne Frank Larsen, fortolker i en samtale med sin kollega Ane Ørgård Bramstoft det smukke billede fra Galla Placidias Mausoleum og taler om evangeliet som en udfoldelse af påskens begivenhed.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site