20. søndag efter trinitatis. Eva Holmegaard Larsen i samtale med Peter Nejsum

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Eva Holmegaard Larsen, sognepræst i Nødebo, i samtale med Peter Nejsum, sognepræst i Brønshøj, om teksten til 20. søndag efter trinitatis og dens to lignelser. Her siger Jesus, at det ikke handler om hvad man siger, men hvad man gør, og at det ikke altid er så enkelt at sige ”ja” eller ”nej”. Og han advarer med lignelsen om en vingård, der misrøgtes af dem, der egentlig skulle passe på den, om hvor galt det kan gå, hvis man handler sådan. Hvad er det egentlig for en vingård, vi skal passe på? Og den dom, der truer, og udmales i slutningen af evangelieteksten, hvad skal vi stille op med den?Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site