21. s. e. trinitatis. Johannes Nørregaard Frandsen i samtale med Anna Jensen

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Sognepræst ved Thomas Kingos Kirke, Odense, Anna Jensen taler med litteraturprofessor emeritus og H.C. Andersen-ekspert Johannes Nørregaard Frandsen om teksten til 21. søndag efter trinitatis. Der er en rejse i teksten om den kongelige embedsmand i Kapernaum; Jesus og embedsmanden bevæger sig begge to geografisk. I flere af H.C. Andersens eventyr er rejsen også vigtig - både den fysiske og den mentale. Embedsmanden rejser langt for sit barns skyld og må også flytte sig mentalt på samme måde som moderen i H.C. Andersens 'Historien om en moder'. Men er det sandt? Vil forældre ofre deres liv for deres børn?Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site