24. s. e. trinitatis. Trine Villumsen i samtale med Charlotte Locht
Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Categories:
Samtalen om prædikenteksten til 24. søndag efter trinitatis kredser om emner som Guds skaberkraft, Jesus som Herre og Helligåndens levendegørende ånd – men Charlotte Locht, sognepræst i Grimstrup og Rousthøje, og Trine Villumsen, sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Esbjerg taler også om liv og død, om ensomhed og desperation, om håb og om et fællesskab, hvor man både lader sig afbryde og også tør gribe ud efter ”kvasten på kappen” i en samtale, der inddrager både Kaj Munks ”Ordet” (1925) og Paul Austers roman ”Usynlig” (2014).Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.