3. søndag efter påske. Mai-Britt Josephsen Knudsen i samtale med Henriette Heide-Jørgensen
Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Categories:
Evangeliet til 3. søndag efter påske er fra afskedstalerne i Johannesevangeliet, hvor Jesus forbereder sine disciple på den sorg, hans bortgang vil være for dem, men samtidig forsikrer dem om, at glæden vil komme igen på samme måde som den fødende kvinde glæder sig efter den smertefulde fødsel. I samtalen om teksten kommer Henriette Heide-Jørgensen, præst for de danske menigheder i Husum og Frederiksstad i Sydslesvig, og Mai-Britt Josephsen Knudsen, præst ved Helligåndskirken i Flensborg, Sydslesvig, blandt andet rundt om det forhold, at sorg kan opleves lige så træg og stillestående, som teksterne mellem påske og pinse, og hvordan det nye kommer til, ved at det gamle ’dør’; bevægelsen går gennem ’død’ til nyt liv.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.