4. s. e. helligtrekonger. Jens Christian Hasager Kirk i samtale med Inge Marie Kirketerp Hansen

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Hele januar har evangeliet handlet om dåb og tro, og denne søndag er ingen undtagelse. Dåbsvandet driver næsten ned ad væggene, når vi i evangeliet om Jesu vandring på søen hører om Kristus, der trækker mennesket op af vandet og giver det tro og nyt mod. Det skal også handle om kirkens fællesskab og troens liv, der også tit er knyttet sammen med storme og udfordringer, og så skal vi høre det glædelige budskab, at Gud i Jesus Kristus åbenbarer, at han er den Gud, der er med os alle dage – også når livets og troens storme raser. Inge Marie Kirketerp Hansen, sognepræst i Gjellerup, taler med Jens Christian Hasager Kirk, sognepræst i Snejbjerg, Studsgård og Haunstrup.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site