5. s. e. trinitatis. Kåre Egholm Pedersen i samtale med Gitte Elisabeth Hansen
Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Categories:
At det ubetingede bryder ind i vores verden, er centralt i evangeliet til 5. søndag efter trinitatis. I samtalen mellem sognepræst Gitte Elisabeth Hansen, Ulfborg, og sognepræst Kåre Egholm Pedersen, Vejlby v. Aarhus, hører vi om kaldet fra det ubetingede, fra Gud, som det finder sted i Jesus. Fiskeren Simon støder sig på Jesu ord og som en stopklods bremses han, da han møder noget, der er vigtigere i livet end ham selv. På den baggrund tager Simon et radikalt valg og forlader sin trygge verden med familie, båd og indkomst. Afmægtigt erkender han sig som synder og på trods af det giver Jesus ham den største tillid og opgave.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.