Pinsedag. Niels Grønkjær i samtale med Inge Lise Løkkegaard

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Johannes den indfoldede forsøges foldet ud i denne samtale, der tager (h)ånd om Pinsedag.At ånden får krop er noget, vi er vant til at sige. Men måske forholder det sig omvendt – at kroppen får ånd! Hvad der er rigtigt, er ikke nødvendigvis sandt. Men sandt er det måske, at hvad der er sandt, er mere, end hvad der er rigtigt. Sandheds ånd har med sammenhæng, sammenvoksethed og helhed at gøre. Og så er den konkret. Samtale om teksten til Pinsedag mellem Niels Grønkjær, religionsfilosof og valgmenighedspræst, og sognepræst Inge Lise Løkkegaard.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site