Pinsedag. Sigurd Stubbergaard i samtale med Peter Nejsum
Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Categories:
Pinse er fejringen af Helligånden – men hvad er Helligånden overhovedet? Et flyvsk begreb, som kan forekomme som støvet dogmatik – og alligevel er det noget der erfares hver dag. I samtalen om pinsedags evangelium, er det i hvert fald sognepræst Sigurd Stubbergaards påstand. Han er præst ved den smukke gamle klosterkirke i Helsingør, Skt. Mariæ, og sognepræst Peter Nejsum har taget turen fra Brønshøj til Helsingør, for at tale med ham. I samtalen kommer de også ind på det ukontrollable i vores liv, på det fællesskab som binder mennesker sammen på tværs, og på hvordan Kristus er mere nærværende ved ikke at være fysisk til stede.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.