Pinsedag. Søren Holst i samtale med Else Hviid
Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Categories:
Forfatterne til pinsedagens tekster fra Jeremias' Bog, Apostlenes Gerninger og Johannesevangeliet vil alle fortælle, at nu sker der noget afgørende nyt. Nu forenes endelig Gud og menneske. Men hvor nyt er det egentlig, hvordan finder foreningen sted, og hvad betyder den for mennesket? Der er også en sammenhæng mellem den måde, det helt tætte og intime forhold mellem Gud og menneske formuleres på hos Jeremias og Johannes, og tråde både til en gammel midrash og Martin Buber. Lyt med, når Else Hviid, sognepræst i Kastels Sogn, taler med lektor og oversætter Søren Holst om teksterne til pinsedag.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.