Septuagesima. Else Hviid i samtale med Anders Vestergaard
Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Categories:
“Hvorfor blev de så sure?", spørger Else Hviid, Kastelskirken, sin kollega Anders Vestergaard, der er sognepræst i Rosenvængets Sogn, København. De sure er de vingårdsarbejdere, der har arbejdet hele dagen, og som ser, at de får samme løn som dem, der kun har arbejdet et par timer. Anders Vestergaard taler om misundelse som en snylter og en magt, der tynger os ned i utilstrækkelighed. Men også som en drivkraft. Vigtigere end at tale om misundelsen i teksten og i vores egne liv er dog ifølge de to præster den vision, Jesu lignelse fremstiller for os. Vi forbereder os til Septuagesima søndag.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.