Sidste søndag i kirkeåret. Henrik Winther Nielsen i samtale med Peter Nejsum

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

”Verdensdommen” kalder man den tekst, hvor Menneskesønnen træder frem og holder dom ved som en hyrde at skille fårene fra bukkene. Det hele afhænger af, hvordan man har opført sig overfor ”disse mine mindste brødre”, som der står. Peter Nejsum, Brønshøj, er taget til Hillerød for at tale med Henrik Winther Nielsen, der er sognepræst ved Frederiksborg Slotskirke. I samtalen berøres, hvad man skal stille op med denne forestilling. Udgangspunktet er, at det er en dom, der finder sted her og nu i ens daglige liv, i mødet med medmennesket, og hvad det betyder for, hvordan man lever sit liv.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site