Trinitatis søndag. Mette Marbæk Johansen i samtale med Karsten B. Farup

Prædiken på vej - A podcast by FUV - Mondays

Er der plads til tvivlen, når vi bliver pålagt den kolossale opgave at gå ud i verden og døbe alle til at høre til Jesus? Spillet mellem tro og tvivl er et af omdrejningspunkterne i denne samtale om missionsbefalingen fra Matthæusevangeliet. Det ser ud som om, tvivlen har været med disciplene fra begyndelsen, men dåben giver altså en identitet hos og i Kristus, hvor livsopgaven kan løses, selvom tvivlen hænger ved. Mette Marbæk Johansen, Haraldsted-Allindemagle, har besøg af Karsten B. Farup, kirkerne i Mørkøv, til samtale om teksten til trinitatis søndag.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site